- og ikke nok med det. Villy Søvndal er blevet ny direktør for Ældre Sagen - og Helle Thorning-Schmidt er minsandten tilbage i Bruxelles som EU-kommissær. Men alt sammen sker det først om 9 år.
De tre forhenværende toppolitikere har nemlig fået deres nye jobs i bogen Tilbageblik fra 2020, der udkom i forgårs. Og selv om set-up’et lyder (og ér) meget underholdende, er det ikke en science fiction røverhistorie, men et seriøst indlæg i samfundsdebatten. Hvor seriøst, kan man udlæse af at såvel kulturminister Per Stig Møller som medieordførerne fra V og S var mødt op på forlaget Gyldendal til en paneldebat i anledning af bogudgivelsen.
I bogen bidrager tolv medieanalytikere med hvert sit bud på, hvordan det danske mediebillede tegner sig anno 2020, og hvorfor det udviklede sig som det gjorde. Ideen er født hos Gyldendal-direktør Stig Andersen og medieprofessor Anker Brink Lund - ”i irritation over de mange dommedagsprofetier og tekno-utopier, der præger den danske debat om mediernes rolle i fremtidens samfund”, som der står i bogens indledning.
Så i stedet for at kigge i krystalkugler med nutiden som udgangspunkt, har de to redaktører inviteret deres bidragydere med på en intellektuel selskabsleg: forestil dig, at vi lever i 2020 - og kast så blikket tilbage over det seneste tiår. Resultatet er en række spændende og velskrevne artikler, der hver især tackler et bestemt, afgrænset område af mediebilledet. Og dommedagsprofetier er det langt fra.
Journalist og redaktør af P1-programmet Mennesker og medier Lasse Jensen åbner ballet med et overraskende optimistisk bud på nyhedsjournalistikken i 2020. Hans grundpræmis er dog, at EU – af lutter bekymring for amerikansk indtog på det europæiske mediemarked - vil revidere reglerne for statsstøtte til medierne, og at et flertal i Folketinget i forlængelse heraf vil fordoble den offentlige mediestøtte til 10 milliarder kr. om året.
Tidligere DR-general Christian S. Nissen er noget mere bister i sin gennemgang af public service-begrebets ændrede betydning i perioden (en forkortet udgave af kapitlet er bragt som kronik i Berlingske). Han forudser en samling af al statslig støtte i en stor central Public Service Fond, som alle medier (inkl. DR) vil kunne søge financiering hos - forudsat at de kan opvise en ”public service-værdi”. Nissen skriver med den velkendte ræv bag øret, men hans analyse af konsekvenserne – bl.a. at DR vil sygne ned til en markedsandel på under 10 % og i sidste ende vil blive privatiseret og opkøbt af Bonnier - er så skarp at man kan barbere sig med den.
Erik Rasmussen, chefredaktør og direktør for Mandag Morgen, forestiller sig et sensationelt comeback til dagspressen, som i 2020 helt vil have opgivet omnibus-tanken og i stedet bruge deres krudt på at være værdifuld for de mange niche-kunder. Det sker bl.a. fordi bladhusene har smidt 1 milliard kr. ud af vinduet på gratisaviser og vænnet netbrugerne til at journalistik er gratis. Dermed blev de – ifølge Erik Rasmussen - ”tvunget til en kritisk vurdering af deres kernekompetencer og reelle styrkepositioner, og i de følgende år eksperimenterede de med nye strategier.” Han fortsætter:
”Det var ud fra tre erkendelser: den første, at netmediet ikke er en forretningside i sig selv. Den anden, at mediehusene råder over en guldgrube, netmedierne ikke ejer: en stor loyal kundegruppe og et stærkst indarbejdet brand. Den tredje, at dagblade ikke nødvendigvis skal leve af at udgive dagblade.”
Og der er flere yderst læseværdige bidrag i Tilbageblik fra 2020. Områdedirektør i Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard fyrer op under en fornem vision om filmmediets fremtid. Journalisten og forfatteren Lars Olsen borer i den stigende polarisering mellem samfundsgrupperne i sit kapitel om danskernes mediebrug. Og Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, leverer interessante bud på, hvad bibliotekernes rolle kan blive i den ikke så fjerne fremtid, hvor læsning er noget der først og fremmest foregår på en skærm.
Dommedagsprofetierne er som sagt aflyst, men helt renset for tekno-utopi er bogen nu ikke. Vi hører f.eks. om den såkaldte iLap, en papirtynd og elegant sammenklappelig laptop. Om det nye lynhurtige 6G-netværk, der bl.a. understøtter platformen FaceFilm. Og om den banebrydende Skyrm-teknologi, der i 2020 både har løst problemet med piratkopiering og fået aviserne til helt at opgive at udkomme på papir.
Grundtonen i Tilbageblik fra 2020 er optimistisk – og det er forfriskende - men i ny og næ er den i fare for at kamme over i ønsketænkning. Ja, det vil være skønt, hvis kvalitet bliver belønnet, hvis læserne bliver parate til at betale for journalistik på nettet, og hvis den statslige støtte til medier øges. Men faren ligger i at tro på, at den vante rute er den rette vej at gå. Som bl.a. Erik Rasmussen er inde på, kræves der nye ideer og nye strategier på alle niveauer og i alle led, hvis udviklingen skal forme sig så gunstig som bogen lægger op til.
”Ingenting er, som det var - og det har det aldrig været” som forhenværende statsminister Hilmer Baunsgaard sagde, og som Lasse Jensen citerer ham for i sit bidrag. For ni år siden, i 2002, havde vi ikke forestillet os YouTube, MySpace, Facebook, Flickr, LinkedIn eller Twitter. Ejheller kan vi forudsige hvilke nye dotcom-tjenester og medietilbud vi vil se i de næste ni år, frem mod 2020. Anker Brink Lund og hans bidragydere udpeger i stedet de områder og tendenser, der kan (og skal) påvirkes i nye retninger, hvis 2020 også skal blive et godt år i den danske medieverden.
Anker Brink Lund og Stig Andersen (red.): Tilbageblik på 2020. Bogen kan bl.a. købes her.
Bogens afsluttende kapitel, hvor Anker Brink Lund samler op, kan læses i sin helhed her.
I tilknytning til bogen findes webloggen www.mediefremtider.dk
Recent Comments