Med denne underspillede status breakede statsministeren på sin Facebook-side, at han ville udskrive folketingsvalg. I dag - knap tre uger senere - skal vi vælgere så endelig placere vores kryds. Og hvis vi føler os lidt mørbankede, når vi står derinde i stemmeboksen, er det ikke svært at forstå. Aldrig nogensinde er en valgkamp blevet dækket så intensivt, på så mange kanaler og platforme, af så mange politiske journalister, kommentatorer, eksperter og iagttagere.
Det har været tre uger fyldt til kanten med påstande, argumenter, synspunkter og udlægninger. En massiv murbølge af ord, der er skyllet hen over vores hoveder, hver gang et website er blevet besøgt, en avis er blevet åbnet, en radio eller et tv er blevet tændt. Ikke underligt, hvis en og anden glæder sig til det er overstået. Til der bliver lidt mere stille igen.
Set i det overordnede bakspejl synes jeg faktisk, at de store mediehuse har leveret en fortræffelig vare. Måske lige med undtagelse af TV2s udskældte håndboldshow i Silkeborg har såvel JP/Politiken som Berlingske, DR og TV2 dækket valgkampen med grundighed og substans, med klassisk undersøgende journalistik og solid research. Credit points for det. Men det hører med, at de havde haft masser af tid til at forberede sig.
I selv samme sekund startskuddet lød for tre uger siden, flintrede hele flokken staldkådt ud over stepperne. Alt det strategiske og praktiske - fra valgsites til vagtplaner, særtillæg og sendeplaner - havde jo været planlagt og aftalt i en rum tid. Så da valgkampen omsider blev i skudt gang, blæste der et kollektivt lettelsens suk igennem nyhedsredaktionerne. Det var simpelthen måneders opsparet energi, der blev udløst.
Nettet og de sociale medier var for længst blevet spået en central rolle, så det var helt forventeligt at de store mediehuse konkurrerede livligt på webdækning og integration med Facebook. DR gik efter en tidlig førerposition med det godt tænkte cross-media tiltag "Kandidaterne". Her kombinerede man et dagligt valgmagasin på DR1 med en Facebook-side og et stort site på dr.dk, der indholdt gps-tracking af udvalgte spidskandidater, round the clock live-blogging, samt statusopdateringer fra alle kandidater.
Og så var "Kandidaterne" på dr.dk oven i købet kun en lille del af et gigantisk DR-valgsite med pallevis af nyheder, reportager, politiske analyser, daglige meningsmålinger og en bunke andre feature. Som f.eks. muligheden for at lege politisk redaktør og bakse rundt med råd og blå blok i Ask-o-Metret eller tilbuddet om at kreere sin egen valgplakat.
Sidstnævnte feature hørte måske nok til i den mere letbenede afdeling, men i det hele taget var mediernes Valgkamp 2011 ikke KUN præget af journalistisk seriøsitet, alvorlige panderynker og bistre miner (og hurra for dét). Politiken lagde f.eks. ud med at lancere "Sofavælgeren", et slags managerspil, hvor man kunne sammensætte sit eget parti med de politikere, man troede vil få flest personlige stemmer. Ekstra Bladet fulgte trop med det temmelig old-skool-agtige "Politikerdating", hvor det gik ud på at stille spørgsmål til tre usynlige politikere - og så ud fra deres svar vælge hvem man helst vil på date med. Endnu mere old-skool blev det hos MetroXpress, der havde valgt at fremstille fysiske "bil-kort" med 40 fremtrædende politikere.
En anden underholdningsklassiker på digitale medier er "Test dig selv" - og den type feature serverede både Politiken ("Valgtest"), Berlingske ("Kandidatrobotten"), Jyllands-Posten ("Valgkompasset"), DR ("Find din spidskandidat"), TV2 ("Test din holdning") og MetroXpress ("Matchmaker") på deres websider.
Et spøjst indslag i valgkampen kom forresten slet ikke fra de etablerede medier, men fra hurtigt sammenbankede Tumblr-sites lavet af mere eller mindre anonyme satirikere. Det startede vist med larsoghelle (som endte med at blive lukket af DR), og eskalerede hastigt med perler som hvadsigerlars, meningsmaaling, valgkampsfail2011 og flere andre. En udmærket oversigt over satiren i valgkampen har redaktionen af KForum leveret i denne artikel.
Kom sociale medier så til at spille den forventede rolle? Well, der er ingen tvivl om at de store mediehuse skruede eftertrykkeligt op for Facebook-håndtaget, hvilket affødte kritik fra flere kanter. Men spørgsmålet er måske forkert stillet.
Om politikernes egen aktivitet på Facebook har flyttet nogen stemmer blandt vælgerne, er det sikkert for tidligt at udtale sig om. Men at de sociale medier fungerer glimrende som platforme for både nyhedsformidling og samfundsdebat, har både Facebook og Twitter bevist i denne valgkamp.
At vi samtidig må trækkes med tvivlsomme tiltag som f.eks. Ekstra Bladets Facebook-valg (hvor Liberal Alliance minsandten står til at blive landets tredjestørste parti) - det hører nok bare med.
Men nu må læseren have mig undskyldt. Jeg skal hen og udøve min borgerpligt og demokratiske rettighed. Resten af aftenen byder på tvs tæppedækning af valget. Men i morgen bliver her stille.
Recent Comments